Der er ingen tvivl om, at vi alle sammen lige nu forsøger at skabe sammenhæng i en hverdag, der ser helt anderledes ud, end den gjorde for bare et par uger siden. Især i familier med børn og unge er dagligdagen vendt på hovedet, når de fleste forældre skal arbejde hjemmefra, mens skoler, ungdomsuddannelser og dagtilbud er lukkede. Lærere over hele landet kæmper forbilledligt for at etablere en virtuel skolehverdag ved hjælp af opgaver på mail og diverse digitale undervisningsplatforme. Alle skal finde en balance i forhold til krav og forventninger fra skolen, familien og arbejdspladsen.
Med den seneste forlængelse af nedlukningen skal vi blive hjemme indtil efter påske - mindst. Det betyder, at vi skal finde på nye måder at holde vores sociale relationer med hinanden ved lige på. De unge har i forvejen en hyppig og intens digital relation til hinanden gennem sociale medier, spil m.m. Det havde selv H.M. Dronningen blik for i sin tale til nationen forleden aften, og da statsministeren skulle tale direkte til de unge, teamede hun op med en af de influencere, som mange unge følger og stoler på.
Hvordan holder vi fast i hinanden på afstand?
De unges sociale, digitale liv er veletableret og udbygges i den nuværende situation med virtuelle fester, samarbejde om skolearbejde osv. Men for mindre børn, der går i vuggestue, børnehave og de mindste skoleklasser, skal der måske etableres nye rutiner, så de kan opretholde kontakt og fællesskab med de mennesker, de kender og holder af - ikke mindst i en tid med usikkerhed og måske angst. Det gælder for børnenes lege- og skolekammerater, deres pædagoger og lærere og ikke mindst deres familie ud over forældrene; onkler, tanter, fætre, kusiner og bedste- og oldeforældre.
Kontakt og kommunikation kan finde sted på mange forskellige måder, både analoge og digitale. Der er børn, der holder vinduesfødselsdag, hvor kammeraterne skiftevis kommer forbi og vinker og sludrer lidt. Andre børn sætter regnbuer af papir og som perleplader i vinduerne for at signalere til forbipasserende, at alting nok skal blive godt igen.
Mange forældre er opmærksomme på, at deres børn ikke skal have for meget stillesiddende skærmtid i denne tid. Det er selvfølgelig lige så relevant som altid at sørge for, at der er balance og godt med fysisk aktivitet og god nattesøvn i børnenes liv. Det skal vi stadig sørge for, så godt vi kan, selvom vi ikke kan komme til fritidsaktiviteter og skal huske at holde afstand til hinanden på legepladsen. Men skærmtid behøver ikke være inaktiv og i denne tid er der mere end nogensinde grund og anledning til at undersøge, hvordan vi kan bruge de digitale teknologier til at være sammen på nye måder.
Hjælp børnene med at lege digitalt
For børn i vuggestue- og børnehavealderen er det oplagt at bruge video og billeder til at vise, at de steder og mennesker, de kender, stadig er der. Børnehaver rundt om i landet lægger videoer ud på YouTube og Instagram, hvor pædagogerne synger og leger og forklarer børnene, hvorfor de skal være hjemme, og hvorfor deres forældre går på arbejde derhjemme. Pædagogerne viser dermed børnene, at de (pædagogerne) stadig er her, tænker på dem og er til at regne med som voksne med overblik over situationen. Det er svært for os alle at overskue, hvor længe nedlukning og karantæne skal vare. Men for et lille barn, der ikke har en fornemmelse for tid og varighed, kan det være meget betryggende at se, at deres kendte omgivelser og professionelle omsorgspersoner stadig findes.
På samme måde kan man med fordel bruge video til at holde kontakt med legekammerater, også for de mindste børn, der endnu ikke selv kan kommunikere digitalt. Man kan optage videoer af det, man laver, og sende dem til de andre børn i børnehaven, eller man kan slå Facetime eller Skype til, så man kan tegne, bygge med LEGO eller se videoer på Ramasjang sammen. Børn i den alder vil sjældent sidde og føre lange, koncentrerede samtaler med hinanden på hverken telefon eller Skype, men hvis deres kammerat er til stede på en skærm i rummet, kan der opstå nye former for interaktion og leg, hvor børnene går til og fra og viser hinanden det, de laver. Man kan lege tampen brænder eller gættelege, hvor man tager skærmen helt op til ansigtet, mens personen i den anden ende skal gætte, hvor man befinder sig ved kun at se et lille udsnit af badeværelset, køkkenet eller haven.
Klassens fællesskab er vigtigt
Også de yngste skolebørn, der endnu ikke er aktive på sociale medier, kan have brug for hjælp til at vedligeholde kontakten med klassekammeraterne, også ud over den kontakt, der er i forbindelse med den egentlige undervisning. At gå i skole er meget, meget mere end at have timer på et skema, og børn har behov for frikvarterer og uformelt samvær med både lærere, pædagoger og jævnaldrende.
De børn, der i forvejen har svært ved at deltage i klassens fællesskaber, har det bestemt ikke lettere nu. Ligesom det er et fælles ansvar at invitere alle til fødselsdage og fester, så er det også et fælles ansvar at sørge for, at alle inviteres ind i de digitale fællesskaber. Måske er det nu, at Klassens Time skal genindføres – online – og måske har klassen brug for hjælp til at etablere et fælles, digitalt rum, hvor alle har adgang på lige vilkår. Hvis ikke klassens lærere har mulighed for at facilitere dette, er det måske en opgave for en teknisk kyndig forælder.
Vær sammen med Mormor på Skype
Anbefalingerne fra myndighederne er, at man i videst muligt omfang undgår at besøge ældre familiemedlemmer og dermed udsætte dem for øget smitterisiko. Det betyder, at det kan være svært at holde kontakten med bedste- og oldeforældre. Også her muliggør de digitale medier, at man kan mødes – og rigtig mange ældre mennesker i Danmark er i forvejen flittige brugere af digitale teknologier og platforme. Måske kan de ældre læse historier for børnene eller bidrage med hjælp til lektierne i hjemmeskolen, eller man kan lave digitale bøger, vendespil eller små animerede film og sende til hinanden.
Man kan også bare hænge ud sammen og se film og videoer på fx YouTube, som man kan snakke om. Det er i det hele taget oplagt for forældre og bedsteforældre, at bruge den nuværende periode til at tage et kig ind i børnenes digitale universer og få etableret en samtale om, hvad de – både i den normale og den usædvanlige hverdag – bruger deres tid på, når de er online. Det handler både om at få indblik i, hvad børnene synes er sjovt og lærerigt, men også om at få en fornemmelse af, om børnene oplever ting online, som gør dem kede af det eller om de ved, hvordan de passer på deres personlige oplysninger på nettet.
Skærmtid er ikke bare skærmtid
Vi ved fra forskning i sociale medier og online fællesskaber, at det ikke i sig selv er antallet af minutter brugt på nettet, der er afgørende for, hvordan man trives med sit digitale liv. Det, der betyder mest, er kvaliteten af det indhold, de relationer og de aktiviteter, man ser og har. Vi ved også, at mange børn savner interesse for deres digitale liv fra voksne. Det kan vi med fordel gøre noget ved nu. Vi er lige nu tvunget til at finde nye måder at være sammen på - på afstand - og vi har mere end nogensinde brug for at holde fast i vores nære relationer til hinanden.
Kommunikation er ikke let, hverken i det fysiske møde eller på digitale platforme. Ligesom vi hjælper vores børn med at etablere relationer til andre i dagtilbuddet, på legepladsen eller hjemme hos os selv, skal vi også hjælpe børnene med at etablere relationerne digitalt. Dermed kan børnene holde kontakten med dem, de holder af, indtil vi kan mødes fysisk igen.
Kronikken er også bragt i Berlingske Tidende den 28. marts 2020.
