Vi holder hackerne ude

Et handlingsorienteret undervisningsmaterialet i it-sikkerhed, der gennem øvelser og små ændringer i vaner øger de unges it-sikkerhed. Materialet er målrettet de 15-25-årige. 

Danskerne er mere digitale end nogensinde. Samtidig er it-kriminalitet i kraftig stigning, men langt de fleste - ung som gammel - tager ikke basale forholdsregler for at undgå at blive ramt.

Dette materiale giver et indblik i nogle af de store trusler og præsenterer værktøjer til, hvordan de unge med små adfærdsændringer kan få en mere sikker online tilstedeværelse. Materialet består af seks temaer:

  1. Undgå falske beskeder.
  2. Tjek 'Om os' før du handler.
  3. Slå to-trins-login til og lav dit kodeord længere.
  4. Tag sikkerhedskopier.
  5. Opdatér dine programmer.
  6. Hold dit NemID for dig selv

Intro-webinar til kampagnen og undervisningsmaterialet ”Vi holder hackerne ude” (8:36)


Om materialet

Materialet består af seks moduler i powerpoint, som indeholder både viden og øvelser inden for disse seks temaer. Dertil kommer en intro og en outro samt en undervisningsvejledning. Der er tidsangivelser på hvert enkelt modul, så du har en idé om, hvor lang tid, det vil tage at komme igennem. Du kan vælge at undervise i ét modul eller sætte flere sammen.


Udgiver:
Materialet er udviklet af /KL.7 for Digitaliseringsstyrelsen, KL og Danske Regioner i samarbejde med Medierådet for Børn og Unge 2018.