Der er så meget forældre ikke forstår...

En guide målrettet forældre til 7-12-årige og indeholder viden, vejledning og inspiration til, hvad forældre skal have fokus på, når børnene går online. Guiden finde også på engelsk.
 

Forældreguiden giver viden om børnenes liv, leg og læring med internettet, sociale medier og spil. Forældre kan i guiden bl.a. finde ti gode råd til, hvordan de håndterer børnenes online-liv samt animationsvideoer og podcasts med situationer fra hverdagslivet, som de kan spejle sig i. Hvordan forholder man sig fx til regler for skærmtid, den gode tone online og aldersgrænser på sociale medier? Guiden giver også anledning til, at forældre tænker over egne medievaner i forhold til at være en god rollemodel. 

Det er især forældre, der er guidens målgruppe, men lærere, pædagoger og SSP'er vil også kunne finde nyttig viden og inspiration til brug i undervisningen og til forældremøder.

Guiden findes også som en minipjece, der opsummere de vigtigste pointer. Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at få tilsendt pjecen til uddeling til forældrearrangementer i skolen, på biblioteket og lign. Man kan komme på en venteliste ved at skrive til medieraadsinfo@slks.dk. Når man er på ventelisten, vil man blive kontaktet, når pjecen igen er i produktion. Se pjecen her.



Udgiver
Medierådet for Børn og Unge, Center for Digital Pædagogik og Red Barnet i samarbejde med Legebranchen LEG, LEGO Koncernen, Microsoft, MovieStarPlanet, Stofa/SE, TDC Group, Teleindustrien, Telenor, teleselskabet 3, Telia og Momio.Støttet af The Animation Workshop 2015, genudgivet februar 2019. Pjecen er opdateret august 2021. Engelsk version er udgivet marts 2022.

Kontakt:
Lisbeth Brunebjerg Holmegaard, projektleder, lisbethh@slks.dk